Kort fortalt<\/p>\n\n\n\n
- \n
- Hash blev traditionelt lavet p\u00e5 tre m\u00e5der: ved at gnide levende planter i h\u00e5nden, ved at sigte t\u00f8rrede planter og ved at presse harpiksen i h\u00e5nden.<\/li>\n\n\n\n
- Libanon og Marokko var Europas vigtigste kilder til hash i 1970'erne og 1980'erne, og sigteteknikken kom sandsynligvis til Marokko fra Libanon.<\/li>\n\n\n\n
- Mellow Yellow i Amsterdam \u00e5bnede i 1972 og regnes for verdens f\u00f8rste coffeeshop.<\/li>\n\n\n\n
- Mila Jansen lancerede Pollinator i 1994 og Ice-O-Lator i 1998, to opfindelser, der \u00e6ndrede m\u00e5den, hash bliver lavet p\u00e5.<\/li>\n\n\n\n
- Flere personer udviklede metoder med isvand mellem slutningen af 1980'erne og 1999, og hvem der var f\u00f8rst, er stadig omstridt.<\/li>\n<\/ul>\n<\/div>\n\n\n\n
Tre m\u00e5der at lave hash p\u00e5<\/h2>\n\n\n\n
Langs Hippie Trail m\u00f8dte de rejsende tre forskellige traditioner. I Himalaya blev harpiksen gnedet i h\u00e5nden fra levende planter, som vi beskrev i del tre. Den h\u00e5ndgnedne charas var bl\u00f8d og m\u00f8rk og blev ofte formet til kugler eller st\u00e6nger.<\/p>\n\n\n\n
I Afghanistan, Libanon og Marokko gjorde man det anderledes. Planterne blev h\u00f8stet og t\u00f8rret og derefter rystet eller sl\u00e5et over et kl\u00e6de eller et fint net, s\u00e5 harpikskirtlerne, trikomerne, faldt igennem. Pulveret, der samlede sig under kl\u00e6det, blev derefter presset sammen. I Afghanistan blev det ofte \u00e6ltet i h\u00e5nden, til det blev bl\u00f8dt og smidigt, som vi beskrev i del to.<\/p>\n\n\n\n
Fra disse traditioner kom ogs\u00e5 navne, som de rejsende tog med hjem. Et af de mest kendte er temple balls, runde kugler af h\u00e5ndrullet hash, der forbindes med Nepal. Ingen ved med sikkerhed, hvor navnet kommer fra.<\/p>\n\n\n\n
![\"H\u00e5ndgnedet](\"https:\/\/rawhemp.eu\/wp-content\/uploads\/2026\/10\/charas-nepal-1024x768.jpg\")
H\u00e5ndgnedet charas fra Nepal. Foto: CFynn, CC0<\/a>, via Wikimedia Commons<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n Libanon og Marokko<\/h2>\n\n\n\n
Ikke al den hash, der n\u00e5ede Europa, kom fra Hippie Trail-landene mod \u00f8st. I Libanon blev der dyrket cannabis i Bekaadalen, og if\u00f8lge forskeren Pierre-Arnaud Chouvy var Libanon en af Europas to vigtigste kilder til hash i 1970'erne og 1980'erne. Den anden var Marokko.<\/p>\n\n\n\n
Marokko var det sidste af de store producentlande, der begyndte at lave hash til eksport. Det skete i slutningen af 1960'erne og begyndelsen af 1970'erne, da de rejsende fra Vesten begyndte at komme. If\u00f8lge Chouvy er det meget sandsynligt, at sigteteknikken kom til Marokko fra Libanon. I dag er Marokko en af verdens st\u00f8rste hashproducenter, og dyrkningen i Rifbjergene har sin egen historie, som vi fort\u00e6ller i artiklen Marokkansk hash: Rifbjergene, sigtningen og kvaliteten<\/a>.<\/p>\n\n\n\n
![\"B\u00f8nder](\"https:\/\/rawhemp.eu\/wp-content\/uploads\/2026\/10\/cannabis-harvest-bekaa-valley-lebanon-1024x531.png\")
H\u00f8st i Bekaadalen i Libanon, hvor der er blevet dyrket cannabis i generationer. Foto: Voice of America, public domain, via Wikimedia Commons<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n Amsterdam og de f\u00f8rste coffeeshops<\/h2>\n\n\n\n
Da de rejsende kom hjem, endte mange af dem i Amsterdam. I 1972 startede Wernard Bruining og hans venner Mellow Yellow i et besat tidligere bageri. Han kaldte det et tehus, og i dag regnes det for verdens f\u00f8rste coffeeshop. Snart fulgte flere, der solgte hash fra de lande, de rejsende lige havde bes\u00f8gt.<\/p>\n\n\n\n
Oprindelsen bet\u00f8d noget. Hash blev solgt efter det land, den kom fra, og navne som afghaner, libaneser og marokkaner blev velkendte begreber blandt k\u00f8berne. Hjemme i Europa levede Hippie Trails geografi videre i coffeeshoppernes udvalg.<\/p>\n\n\n\n
I 1976 \u00e6ndrede Nederlandene sin narkotikalov og skelnede mellem cannabis og andre stoffer. Det lagde grunden til den tolerance, som coffeeshopperne siden byggede p\u00e5. Mellow Yellow m\u00e5tte lukke i 2017 p\u00e5 grund af nye regler om afstand til skoler.<\/p>\n\n\n\n
![\"Skiltet](\"https:\/\/rawhemp.eu\/wp-content\/uploads\/2026\/10\/mellow-yellow-amsterdam-1024x476.jpg\")
Mellow Yellow i Amsterdam i 2016, \u00e5ret f\u00f8r coffeeshoppen lukkede. Foto: Syd Storm, CC0<\/a>, via Wikimedia Commons<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n Mila Jansen og Pollinator<\/h2>\n\n\n\n
En af dem, der kom tilbage med viden, var Mila Jansen. Allerede i november 1967 havde hun \u00e5bnet tehuset Cleo de Merode i Amsterdam, og mellem 1968 og 1982 tilbragte hun en stor del af tiden i Indien og Nepal, med somre i Manali, vintre i Goa og perioder i Kathmandu. I Himalaya l\u00e6rte hun at gnide charas.<\/p>\n\n\n\n
Id\u00e9en til Pollinator fik hun, da hun s\u00e5 vasket\u00f8j snurre rundt i en t\u00f8rretumbler. Den samme bev\u00e6gelse kunne bruges til at ryste trikomerne l\u00f8s fra t\u00f8rrede planter. Maskinen gjorde stort set det samme som sigterne i Afghanistan og Marokko, men p\u00e5 en m\u00e5de, der fungerede med planter dyrket i Europa.<\/p>\n\n\n\n
I 1998 kom hendes n\u00e6ste opfindelse, Ice-O-Lator, som hun udviklede sammen med Mark Rose. Det er et s\u00e6t poser med net i forskellige finheder, hvor plantematerialet r\u00f8res rundt i iskoldt vand. Kulden g\u00f8r harpikskirtlerne sk\u00f8re, s\u00e5 de br\u00e6kker af og synker gennem nettene. Hendes opfindelser gav Mila Jansen k\u00e6lenavnet Hash Queen, og hendes historie f\u00e5r sin egen artikel i serien.<\/p>\n\n\n\n
Isvand og sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvem der var f\u00f8rst<\/h2>\n\n\n\n
Mila Jansen var ikke den eneste, der eksperimenterede med vand og is. Metoden har flere ophavsm\u00e6nd, og hvem der var f\u00f8rst, er stadig omstridt.<\/p>\n\n\n\n
Den amerikanske dyrker David Watson, kendt som Sam the Skunkman, annoncerede i august 1987 i High Times under navnet Sadu Sam for en vejledning i at lave hash med vand. If\u00f8lge Leaf Magazine l\u00e6rte han teknikken af fr\u00f8for\u00e6dleren Nevil Schoenmakers i Amsterdam i begyndelsen af 1980'erne, men hvor Nevil selv havde den fra, er ukendt.<\/p>\n\n\n\n
Den schweiziske opfinder Reinhard C. Delp, der boede i Californien, viste sin Ice-Cold Extractor p\u00e5 Cannabis Cup i november 1997. Han s\u00f8gte amerikansk patent p\u00e5 metoden i februar 1998, og patentet blev udstedt i december 2000. Princippet var det samme som med Ice-O-Lator: koldt vand g\u00f8r harpiksen sk\u00f8r. I marts 1999 lancerede canadieren Marcus Richardson, kendt som Bubbleman, sine Bubble Bags, og hans navn er blevet t\u00e6t forbundet med begrebet bubble hash.<\/p>\n\n\n\n
Cannabis Cup og Nederhash<\/h2>\n\n\n\n
Scenen, hvor meget af dette blev vist frem, var Cannabis Cup i Amsterdam. Konkurrencen startede i november 1988 p\u00e5 initiativ af Steven Hager fra magasinet High Times. Med tiden fik hash sine egne kategorier, en for importeret hash og en for Nederhash, alts\u00e5 hash lavet i Nederlandene.<\/p>\n\n\n\n
Den opdeling siger meget om, hvad der var sket. I Hippie Trails \u00e5r var hash noget, man k\u00f8bte der, hvor det blev lavet. Nu blev det ogs\u00e5 lavet i Europa, med teknikker, som de rejsende havde l\u00e6rt undervejs, og med nye maskiner som Pollinator og Ice-O-Lator.<\/p>\n\n\n\n
Frenchy Cannoli og hash som h\u00e5ndv\u00e6rk<\/h2>\n\n\n\n
En anden rejsende, der f\u00f8rte h\u00e5ndv\u00e6rket videre, var franskmanden Frenchy Cannoli. Han blev f\u00f8dt i Nice i 1956 og l\u00e6rte at lave hash gennem mange \u00e5r i Asien og Nordafrika, blandt andet otte s\u00e6soner i Parvatidalen. Senere flyttede han til Californien, hvor han underviste i traditionel hashfremstilling i sin seminarr\u00e6kke The Lost Art of the Hashishin.<\/p>\n\n\n\n
Frenchy sammenlignede gerne hash med vin og mente, at stedet, hvor planten voksede, og bondens arbejde skulle kunne m\u00e6rkes i den f\u00e6rdige hash. Med hans egne ord: \"I don't create this quality! It is given to me by the farmers.\" Han d\u00f8de den 18. juli 2021. Vi fort\u00e6ller mere om hans liv i artiklen Frenchy Cannoli: hashmesteren fra Nice og hans arv<\/a>.<\/p>\n\n\n\n
Teknikkerne, der lever videre<\/h2>\n\n\n\n
De teknikker, som de rejsende m\u00f8dte undervejs, bruges stadig. Sigtning kaldes i dag oftest dry sift, og isvandsmetoden er kendt som ice water hash eller bubble hash. Charas gnides stadig i h\u00e5nden i Himalaya, og i Marokko sigtes hash p\u00e5 n\u00e6sten samme m\u00e5de som for halvtreds \u00e5r siden.<\/p>\n\n\n\n
De samme metoder bruges ogs\u00e5 til at lave hash af industrihamp med et lavt THC-indhold. Hvordan de forskellige typer adskiller sig, gennemg\u00e5r vi i artiklen Typer af hash: CBD-hash forklaret og s\u00e5dan v\u00e6lger du<\/a>. Den n\u00e6ste og sidste del af serien handler om arven fra Hippie Trail og om de mennesker, der har formet cannabiskulturen frem til i dag.<\/p>\n\n\n\n
Mere i serien<\/h2>\n\n\n\n
Dette er del fire af fem i vores serie om hippieruten:<\/p>\n\n\n\n
- \n
- Hippie trail: over land til Kabul og Kathmandu<\/a><\/li>\n\n\n
- Afghansk hash og hippie trail: Kandahar, Kabul og Chicken Street<\/a><\/li>\n\n\n
- Freak Street, Himalaya og Goa: enden p\u00e5 hippie trail<\/a><\/li>\n\n\n
- H\u00e5ndv\u00e6rket bag hashen: fra h\u00e5ndgnedet charas til sigte og isvand<\/li>\n\n\n
- Hippie Trails arv: fr\u00f8banker, smuglere og kampen for hampen<\/a><\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n
L\u00e6s ogs\u00e5 vores portr\u00e6t af Frenchy Cannoli, der l\u00e6rte at lave charas i Himalaya.<\/a><\/p>\n\n\n
\n\n\nHvad er forskellen p\u00e5 charas og sigtet hash?<\/h3>\n
\n\nCharas laves ved at gnide levende cannabisplanter mellem h\u00e5ndfladerne, til harpiksen s\u00e6tter sig fast. Sigtet hash laves af t\u00f8rrede planter, der rystes eller sl\u00e5s over et kl\u00e6de eller et net, s\u00e5 harpikskirtlerne falder igennem og derefter kan presses sammen.<\/p>\n\n<\/div>\n<\/div>\n
\nHvem opfandt isvandshash?<\/h3>\n
\n\nDer er flere bud. Sam the Skunkman, Reinhard C. Delp, Mila Jansen og Bubbleman udviklede alle metoder med koldt vand mellem slutningen af 1980'erne og 1999. Delp fik amerikansk patent i 2000, men hvem der var f\u00f8rst, er stadig omstridt.<\/p>\n\n<\/div>\n<\/div>\n
\nHvem er Mila Jansen?<\/h3>\n
\n\nMila Jansen er en nederlandsk opfinder, der er kendt som Hash Queen. Hun l\u00e6rte at lave charas i Himalaya og opfandt Pollinator i 1994 og Ice-O-Lator i 1998.<\/p>\n\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n
Kilder<\/h2>\n\n\n\n
- \n
- Chouvy, P.-A. (2016). EMCDDA. The supply of hashish to Europe<\/a>.<\/li>\n\n\n\n
- Clarke, R. C. (1998). Hashish! Red Eye Press.<\/li>\n\n\n\n
- Jansen, M. (2020). Cannabis Now. Mila Jansen: How I Became The Hash Queen<\/a>.<\/li>\n\n\n\n
- Black, B. (2022). World of Cannabis Museum. Cannthropology: Hash Queen Mila<\/a>.<\/li>\n\n\n\n
- Black, B. (2024). Leaf Magazine. Cannthropology: Bubble Hash Backstory<\/a>.<\/li>\n\n\n\n
- Delp, R. C. Amerikansk patent 6158591. Method and apparatus for extracting plant resins<\/a>.<\/li>\n\n\n\n
- Wikipedia. Mellow Yellow (coffeeshop)<\/a>.<\/li>\n\n\n\n
- Wikipedia. Cannabis Cup<\/a>.<\/li>\n\n\n\n
- Wikipedia. Drug policy of the Netherlands<\/a>.<\/li>\n\n\n\n
- 48 hills (2021). Puff: A farewell to Frenchy Cannoli, master of hashish<\/a>.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n
Topbillede: cannabismarker i Rifbjergene i Marokko i 1985. Foto: Michel Benoist, CC BY-SA 3.0<\/a>, via Wikimedia Commons<\/a>.<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Del fire i vores serie om Hippie Trail: hvordan hash blev lavet i Himalaya, Afghanistan, Libanon og Marokko, og hvordan Mila Jansen, Frenchy Cannoli og andre bragte h\u00e5ndv\u00e6rket til Europa.<\/p>","protected":false},"author":2,"featured_media":61116,"comment_status":"closed","ping_status":"","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"inline_featured_image":false,"site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"","ast-site-content-layout":"full-width-container","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"default","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"set","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"alt_sv":"https:\/\/rawhemp.se\/haschets-hantverk-hippieleden\/","alt_da":"","alt_es":"","alt_fr":"","alt_nl":"","alt_pl":"","alt_de":"","alt_fi":"","alt_en":"","alt_xdefault":"","footnotes":""},"categories":[470],"tags":[732],"class_list":["post-61120","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-articles","tag-knowledge"],"acf":{"rh_product_cat":null,"rh_product_ids":null,"rh_products_title":""},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/rawhemp.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/61120","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/rawhemp.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/rawhemp.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rawhemp.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rawhemp.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=61120"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/rawhemp.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/61120\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":61160,"href":"https:\/\/rawhemp.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/61120\/revisions\/61160"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rawhemp.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/61116"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/rawhemp.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=61120"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/rawhemp.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=61120"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/rawhemp.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=61120"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
- Afghansk hash og hippie trail: Kandahar, Kabul og Chicken Street<\/a><\/li>\n\n\n
- Hippie trail: over land til Kabul og Kathmandu<\/a><\/li>\n\n\n
![\"B\u00f8nder](\"https:\/\/commons.wikimedia.org\/wiki\/File:Nepal_Charas.jpg\")