Det endocannabinoide system, ofte forkortet ECS, er et signalsystem, der findes i hele kroppen. Det blev opdaget i slutningen af 1980'erne, da forskere prøvede at forstå, hvorfor THC påvirker hjernen. Siden er systemet blevet forbundet med alt fra smertesignaler og appetit til hukommelse og stress. Her gennemgår vi, hvad ECS består af, hvordan det blev opdaget, hvordan signalerne virker, og hvor forskningen står i dag.
Kort fortalt
- ECS består af kroppens egne cannabinoider (endocannabinoider), receptorer, der modtager dem, og enzymer, der nedbryder dem.
- De to mest kendte receptorer hedder CB1 og CB2. CB1 findes især i nervesystemet, CB2 især i immunforsvarets celler.
- Endocannabinoider dannes, når der er brug for dem, og virker ofte som en bremse på andre signaler.
- THC virker ved at binde sig til CB1. CBD fungerer på en anden måde og binder kun svagt til receptorerne.
- Meget af forskningen bygger på dyre- og cellestudier, og mange påstande om at "styrke" ECS mangler belæg.
Hvad er det endocannabinoide system?
Navnet kommer fra cannabisplanten, fordi det var stoffer fra den, der satte forskerne på sporet. Men systemet findes hos alle hvirveldyr og fungerer helt uden cannabis. Det består af tre dele:
- Endocannabinoider. Kroppens egne signalstoffer. De to mest undersøgte er anandamid og 2-AG (2-arachidonoylglycerol). Begge dannes ud fra fedtstoffer i cellernes membraner.
- Receptorer. Modtagere på cellernes overflade. CB1 er en af de mest udbredte receptorer af sin slags i hjernen, mens CB2 især sidder på immunceller.
- Enzymer. De opbygger og nedbryder endocannabinoiderne. FAAH nedbryder især anandamid og MAGL især 2-AG, hvilket gør signalet kortvarigt.
Sådan blev systemet opdaget
Historien begynder med THC. I 1964 lykkedes det Raphael Mechoulam og Yehiel Gaoni i Israel at isolere og beskrive stoffet. Men hvordan det virkede i kroppen, var stadig ukendt, og der gik over 20 år, før brikkerne faldt på plads:
- 1988. Forskere i USA viste, at rotters hjerne har en særlig receptor, som cannabinoider binder sig til.
- 1990. Receptoren, som i dag kaldes CB1, blev klonet og kunne undersøges i detaljer.
- 1992. Den første endocannabinoid blev fundet og fik navnet anandamid efter sanskritordet "ananda", der betyder lyksalighed.
- 1993. En anden receptor, CB2, blev opdaget i immunforsvarets celler.
- 1995. To forskergrupper beskrev uafhængigt af hinanden den anden store endocannabinoid, 2-AG.
Rækkefølgen er lidt bagvendt. Først fandt man plantens stof, så receptoren og til sidst kroppens egne stoffer. Derfor bærer systemet cannabisplantens navn.
Sådan virker signalerne
De fleste signalstoffer i hjernen bliver lavet på forhånd og opbevaret i små blærer, indtil der er brug for dem. Endocannabinoider fungerer anderledes. De dannes først, når en celle bliver aktiv, og de sendes baglæns: fra den celle, der modtager et signal, til den celle, der sendte det.
Når endocannabinoiden når CB1 på den afsendende celle, falder mængden af signalstoffer, der bliver sendt ud. Man kan se det som en bremse, der slår til, når aktiviteten bliver høj. Bagefter nedbrydes endocannabinoiden hurtigt af enzymerne, og bremsen slipper.
CB2 fungerer delvis på andre måder. Receptoren sidder især på immunceller, hvor den ser ud til at være med til at regulere, hvordan cellerne bevæger sig, og hvilke signalstoffer de udskiller.
Hvad er ECS involveret i?
Fordi receptorerne findes så mange steder, er systemet blevet forbundet med en lang række funktioner. Forskere har blandt andet undersøgt dets rolle i:
- smertesignaler i nervesystemet
- appetit og energibalance
- reaktioner på stress
- hukommelse og indlæring
- immunforsvarets reaktioner
Det er vigtigt at skelne mellem, at et system er involveret i noget, og at man kan styre det. Meget af vores viden kommer fra forsøg med mus og rotter eller fra celler i laboratoriet, og resultaterne kan ikke altid overføres til mennesker.
Et tydeligt eksempel på, hvor stor en rolle systemet spiller hos mennesker, er lægemidlet rimonabant. Det blokerede CB1 og blev godkendt i EU i 2006 som behandling af fedme. Patienterne tabte sig lidt, men risikoen for nedtrykthed og angst steg. I 2008 anbefalede Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, at godkendelsen blev suspenderet. Sagen viser, at CB1 er involveret i både appetit og humør, og at indgreb i systemet kan have uønskede følger.
Motion og endocannabinoider
Et af de mere omtalte fund handler om motion. I et studie fra 2003 steg niveauet af anandamid i blodet hos veltrænede mænd efter en længere tur på løbebånd eller cykel. Et studie fra 2012 så det samme hos mennesker og hunde efter løb i moderat tempo, men ikke hos fritter, som ikke er udholdenhedsdyr.
Forskerne har foreslået, at endocannabinoider kan være en del af forklaringen på det såkaldte runner’s high. Det er en interessant tanke, men den er ikke fastslået, og også andre signalstoffer i kroppen har været diskuteret.
Sådan påvirker THC og CBD systemet
Cannabinoider fra cannabisplanten kaldes fytocannabinoider. De påvirker ECS på forskellige måder:
- THC binder sig til CB1 og aktiverer receptoren, lidt ligesom anandamid gør. Det er derfor, THC er berusende. Forskellen er, at THC ikke nedbrydes lige så hurtigt og derfor påvirker receptorerne i længere tid.
- CBD binder kun svagt til CB1 og CB2. I cellestudier har CBD i stedet vist sig at kunne ændre, hvordan CB1 reagerer på andre stoffer. CBD påvirker også flere andre mål i kroppen, som ikke hører til ECS.
Vil du vide mere om forskellene på de to stoffer, kan du læse vores artikel CBD vs THC.
Entourageeffekten
Begrebet entourageeffekt blev introduceret i 1998 af Mechoulams forskergruppe. De så, at visse stoffer i kroppen, som ikke selv binder til receptorerne, alligevel forstærkede effekten af 2-AG. Siden er idéen blevet overført til cannabisplanten: at cannabinoider og terpener sammen kan påvirke kroppen anderledes, end hvert stof gør for sig.
Det er en af grundene til, at mange foretrækker fuldspektrum- og bredspektrumprodukter frem for rene isolater. Samtidig foregår der stadig forskning på området, og præcis hvordan samspillet fungerer hos mennesker, er ikke afklaret.
Det, vi endnu ikke ved
Interessen for ECS er vokset hurtigt, og på nettet finder du mange løfter om, hvordan man kan "styrke" eller "balancere" systemet med kosttilskud, fødevarer eller livsstil. Det meste bygger på dyrestudier eller teorier og er ikke blevet ordentligt afprøvet på mennesker.
Der findes også en hypotese om, at visse gener kan skyldes for lav aktivitet i ECS. Den diskuteres blandt forskere, men er ikke bekræftet, og der findes i dag ingen anerkendt måde at måle, hvor godt ens endocannabinoide system fungerer.
Det, der til gengæld er godt belagt, er det grundlæggende: at systemet findes, hvilke dele der er de vigtigste, og at det deltager i reguleringen af mange processer i kroppen.
Denne artikel er generel information om forskning og ikke medicinsk rådgivning. Har du spørgsmål om dit helbred, eller tager du medicin, så tal med en læge eller et apotek.
Hvad er det endocannabinoide system?
Et signalsystem i kroppen, der består af endocannabinoider, receptorer som CB1 og CB2 samt enzymer, der opbygger og nedbryder signalstofferne. Det findes hos alle hvirveldyr.
Hvornår blev det endocannabinoide system opdaget?
Den første receptor blev beskrevet i 1988, og den første endocannabinoid, anandamid, blev fundet i 1992. CB2 blev opdaget i 1993 og 2-AG i 1995.
Hvad er forskellen på CB1 og CB2?
CB1 findes især i hjernen og nervesystemet og er den receptor, THC virker gennem. CB2 findes især på immunforsvarets celler.
Påvirker CBD det endocannabinoide system?
CBD binder kun svagt til CB1 og CB2. I cellestudier kan CBD ændre, hvordan CB1 reagerer på andre stoffer, og det påvirker også mål uden for ECS. Hvordan det ser ud hos mennesker, undersøges stadig.
Kan man styrke sit endocannabinoide system?
Der findes mange af den slags påstande, men de fleste bygger på dyrestudier eller teorier. Studier har vist, at motion midlertidigt kan hæve niveauet af anandamid, men der findes ingen anerkendt måde at måle eller forbedre systemets funktion på.
Kilder
- Gaoni, Y. & Mechoulam, R. (1964). Isolation, Structure, and Partial Synthesis of an Active Constituent of Hashish. Journal of the American Chemical Society, 86, 1646–1647.
- Devane, W. A. et al. (1988). Determination and characterization of a cannabinoid receptor in rat brain. Molecular Pharmacology, 34, 605–613.
- Matsuda, L. A. et al. (1990). Structure of a cannabinoid receptor and functional expression of the cloned cDNA. Nature, 346, 561–564.
- Devane, W. A. et al. (1992). Isolation and structure of a brain constituent that binds to the cannabinoid receptor. Science, 258, 1946–1949.
- Munro, S. et al. (1993). Molecular characterization of a peripheral receptor for cannabinoids. Nature, 365, 61–65.
- Mechoulam, R. et al. (1995). Identification of an endogenous 2-monoglyceride, present in canine gut, that binds to cannabinoid receptors. Biochemical Pharmacology, 50, 83–90.
- Ben-Shabat, S. et al. (1998). An entourage effect: inactive endogenous fatty acid glycerol esters enhance 2-arachidonoyl-glycerol cannabinoid activity. European Journal of Pharmacology, 353, 23–31.
- Sparling, P. B. et al. (2003). Exercise activates the endocannabinoid system. NeuroReport, 14, 2209–2211.
- Christensen, R. et al. (2007). Efficacy and safety of the weight-loss drug rimonabant: a meta-analysis of randomised trials. The Lancet, 370, 1706–1713.
- EMA (2008). The European Medicines Agency recommends suspension of the marketing authorisation of Acomplia.
- Russo, E. B. (2011). Taming THC: potential cannabis synergy and phytocannabinoid-terpenoid entourage effects. British Journal of Pharmacology, 163, 1344–1364.
- Raichlen, D. A. et al. (2012). Wired to run: exercise-induced endocannabinoid signaling in humans and cursorial mammals with implications for the ‘runner’s high’. Journal of Experimental Biology, 215, 1331–1336.
- Laprairie, R. B. et al. (2015). Cannabidiol is a negative allosteric modulator of the cannabinoid CB1 receptor. British Journal of Pharmacology, 172, 4790–4805.
- Lu, H.-C. & Mackie, K. (2016). An Introduction to the Endogenous Cannabinoid System. Biological Psychiatry, 79, 516–525.
- Russo, E. B. (2016). Clinical Endocannabinoid Deficiency Reconsidered. Cannabis and Cannabinoid Research, 1, 154–165.
