Kathmandu, den 27. juni 1973. Fotografen Roger McLassus står foran en murstensfacade i den gamle bydel og tager et billede. Over døren hænger et skilt: Eden Hashish Centre. Det er en lovlig butik med licens fra staten, og den sælger hash og ganja åbent til alle, der kommer ind fra gaden. Tre uger senere er alle licenser trukket tilbage.
Det her er tredje del af vores serie om hippie trail. Her når vi vejens ende, i Nepal og Indien: Freak Street i Kathmandu, bjerglandsbyerne i Himalaya, hvor charas gnides frem i hånden, og strandene i Goa. Det var hertil, mange af de rejsende hele tiden havde været på vej, og det var her, nogle af dem blev.
Kort fortalt
- I Kathmandu blev hash og ganja solgt i butikker med licens fra staten frem til den 16. juli 1973.
- Freak Street i det gamle Kathmandu var hippie trails endestation fra midten af 1960’erne.
- Cannabis har en plads i hinduistisk tradition gennem guden Shiva, og under festivalen Shivaratri tolereres den stadig ved Pashupatinath-templet.
- I Himalaya gnides charas i hånden frem af levende planter, en teknik som rejsende som Mila Jansen og Frenchy Cannoli lærte på stedet.
- Goa blev strandenes endestation med Anjuna og dets loppemarked som centrum.
Freak Street: hvor vejen sluttede
Gaden hedder egentlig Jhochhen Tole og ligger lige ved Durbar Square i det gamle Kathmandu. Fra midten af 1960’erne blev den fyldt med rejsende fra Vesten og fik snart det navn, den stadig er kendt under. Her lå billige logihuse som City Lodge, hvor en nat kostede seks rupier, og små caféer og tærtebagerier, der også solgte hashkager.
En af caféerne, Snowman Café, åbnede i 1965 og findes stadig. Grundlæggeren Ram Prasad Manandhar har beskrevet de rejsende, han mødte, med tre korte sætninger: “They were everywhere. Always high. Sometimes naked.”
Hashbutikker med licens
Det var ikke tilfældigt, at hash kunne sælges åbent. Nepal havde sit eget licenssystem, reguleret i en lov om rusmidler fra 1961. Butikkerne betalte for deres licenser, og ifølge senere beretninger gav systemet staten omkring 100.000 dollar om året.
Den 16. juli 1973 blev alle licenser til dyrkning og salg af cannabis trukket tilbage ved en forordning. Beslutningen kom efter pres fra USA, hvor præsident Nixon havde kaldt narkotikamisbrug “public enemy number one”. Den 22. september 1976 kom så narkotikaloven, der forbød cannabis helt, og som stadig gælder.
Forbuddet var kun én af flere forandringer. Inden kong Birendras kroning i februar 1975 blev byen ryddet op, visummerne blev kortere, og nogle rejsende blev udvist. “All of a sudden the hippies were gone,” husker Raju Manandhar fra Snowman Café. Da ruten over land lukkede i 1979, kom de heller ikke tilbage.
Shiva, sadhuerne og Shivaratri
De rejsende kom ikke til et land uden cannabiskultur. I hinduistisk tradition forbindes planten med guden Shiva, og de vandrende asketer, sadhuerne, har længe røget charas i en chillum, en lige lerpibe, som en del af deres åndelige praksis.
Det ses tydeligst under festivalen Maha Shivaratri ved Pashupatinath-templet i Kathmandu. Her tillader politiet stadig et begrænset brug af cannabis blandt sadhuerne, eller som Euronews formulerede det: “For one day at least, tradition takes priority over the law.” Frem til 1995 delte templets stiftelse endda beslaglagt cannabis ud til sadhuerne, indtil kong Birendra satte en stopper for det. I Indien drikker man desuden bhang, en drik lavet af cannabisblade, under højtiderne Holi og Shivaratri.
Charas fra Himalaya
Længere mod vest, i den indiske delstat Himachal Pradesh, laves hash på en anden måde end i Afghanistan. Her sigtes ingen tørrede planter. I stedet gnides de blomstrende toppe på levende planter mellem håndfladerne, indtil harpiksen sætter sig på hænderne og kan rulles sammen til charas.
Parvatidalen og bjerglandsbyen Malana blev kendt for deres charas. Malana styres stadig af et landsbyråd i guden Jamlu Devtas navn, og udefrakommende må ikke røre ved landsbyens beboere eller templer. Da rejsende fra Vesten begyndte at komme i 1970’erne, blev dalen en lille endestation for sig. Ifølge forfatteren Harley Rustad var det en italiener kaldet Glenu, der i slutningen af 1970’erne begyndte at lave charas i større skala i dalen.
Det var her og i Nepal, at nogle af de rejsende for alvor lærte håndværket. Den hollandske Mila Jansen lærte at gnide charas i sine år i Himalaya. Franskmanden Frenchy Cannoli arbejdede otte sæsoner i Parvatidalen og boede til tider i huler. Begge tog viden med hjem, og deres historier får egne artikler i serien.
Loven, der kom til Indien
Indien havde fået en usædvanlig undtagelse, da FN’s narkotikakonvention blev vedtaget i 1961. Fordi cannabis var en del af landets religiøse og sociale liv, fik Indien og nogle af nabolandene 25 år til at afvikle den ikke-medicinske brug.
Den 14. november 1985 trådte Indiens narkotikalov NDPS i kraft, og charas og ganja blev ulovlige. Loven omfatter harpiks og blomstrende toppe, men ikke blade og frø. Derfor er bhang stadig lovligt, og i flere delstater findes der stadig bhangbutikker med statslig licens.
Goa: strandenes endestation
For mange rejsende var målet ikke bjergene, men havet. I midten af 1960’erne kom amerikaneren Yertward Mazamanian, kendt som Eight Finger Eddie, til Goa og slog sig til sidst ned i Anjuna. Han kaldte sig gerne “the first freak in Goa”. Andre fulgte efter, og Anjuna blev en af rutens mest kendte endestationer.
I 1975 startede Eddie loppemarkedet i Anjuna, hvor de rejsende solgte og byttede ting med hinanden for at have råd til at blive. Markedet findes stadig. Mod slutningen af 1960’erne kom også Gilbert Levey, bedre kendt som Goa Gil, fra San Francisco. I begyndelsen af 1980’erne begyndte han at holde fester hele natten med elektronisk musik på strandene, og ud af dem voksede genren goa trance.
Kathmandu i populærkulturen
Billedet af Kathmandu som endemål spredte sig langt ud over ruten. I 1969 kom den franske forfatter René Barjavels roman Les Chemins de Katmandou og filmen af samme navn, med Jane Birkin i en af hovedrollerne. Filmen blev set af 1,6 millioner mennesker i de franske biografer. Året efter sang Cat Stevens “Katmandu”, og i 1975 kom Bob Segers sang af samme navn.
I Kathmandu boede også digteren og fotografen Ira Cohen, der i 1970’erne udgav digte af blandt andre Gregory Corso og Paul Bowles på sit forlag Bardo Matrix. I Sverige skrev rejseskribenten Tomas Löfström om vejen derhen i bogen Vägen till Kathmandu (Vejen til Kathmandu) fra 1975.
Nepal i dag
Freak Street er i dag en stille gade med gæstehuse og souvenirbutikker, i skyggen af turistkvarteret Thamel. Men spørgsmålet om cannabis er vendt tilbage. Siden 2020 er der fremsat flere forslag om legalisering i Nepals parlament, og i maj 2024 meddelte finansministeren, at medicinsk cannabis ville blive lovligt.
I juli 2026 vedtog provinsen Gandaki enstemmigt en lov, der tillader dyrkning med licens til medicinske og industrielle formål, med en grænse på 0,3% THC for industrihamp. Loven fra 1976 gælder stadig på nationalt plan, og ikke-medicinsk brug er fortsat ulovligt. Men for første gang i over halvtreds år bevæger Nepal sig tilbage mod det land, de rejsende engang mødte.
En kultur, der overlevede de rejsende
Freak Street, sadhuerne ved Pashupatinath, charas fra Parvatidalen og loppemarkedet i Anjuna. For enden af vejen fandtes en cannabiskultur, der var ældre end de rejsende, og som har overlevet dem. Det håndgnedne charas blev et af forbillederne for den hashkultur, der senere voksede frem i Europa, og det er der, næste del begynder: håndværket, fra håndgnedet charas til sigtning og isvand.
Mere i serien
Dette er del tre af fem i vores serie om hippieruten:
- Hippie trail: over land til Kabul og Kathmandu
- Afghansk hash og hippie trail: Kandahar, Kabul og Chicken Street
- Freak Street, Himalaya og Goa: enden på hippie trail
- Håndværket bag hashen: fra håndgnedet charas til sigte og isvand
- Hippie Trails arv: frøbanker, smuglere og kampen for hampen
Læs også vores portræt af Frenchy Cannoli, der lærte at lave charas i Himalaya.
Hvad var Freak Street?
Freak Street, egentlig Jhochhen Tole, er en gade i det gamle Kathmandu, der fra midten af 1960’erne blev samlingssted for de rejsende på hippie trail. Her lå billige logihuse, caféer og butikker, der solgte hash med licens fra staten frem til 1973.
Hvornår blev cannabis forbudt i Nepal?
Licenserne til dyrkning og salg af cannabis blev trukket tilbage den 16. juli 1973 efter pres fra USA. Et totalforbud fulgte med en ny lov den 22. september 1976, som stadig gælder på nationalt plan.
Hvad er charas?
Charas er hash, der laves ved at gnide de blomstrende toppe på levende cannabisplanter mellem håndfladerne, indtil harpiksen sætter sig fast. Teknikken bruges især i Himalaya, for eksempel i Parvatidalen og Malana i Indien.
Kilder
- Liechty, M. (2017). Far Out: Countercultural Seekers and the Tourist Encounter in Nepal. University of Chicago Press.
- Choegyal, L. Nepali Times. Hippie Trail nostalgia in Kathmandu.
- The Kathmandu Post (2014). Still around.
- The Kathmandu Post (2019). From mellow to high: how the movement to legalise marijuana is lighting up Nepal.
- OnlineKhabar. Six things to know about cannabis legalisation in Nepal.
- The Kathmandu Post (2018). Police to arrest cannabis users at Pashupati this Mahashivaratri festival.
- Euronews (2026). Nepal: Watch cannabis rituals unfold during Shivaratri in Kathmandu.
- Himal Press (2026). Gandaki’s new law allows cannabis cultivation for medicinal, industrial uses.
- Nepali Times (2026). Nepal is moving to decriminalising cannabis.
- Transnational Institute. A house of cards.
- Wikipedia. Narcotic Drugs and Psychotropic Substances Act, 1985.
- Wikipedia. Malana, Himachal Pradesh.
- Rustad, H. (2022). Literary Hub. Life and death among the vanished in the Himalayas’ Parvati Valley.
- Wikipedia. Eight Finger Eddie.
- DNA India (2010). Hippie who discovered Anjuna beach dies in Goa.
- Wikipedia. Goa Gil.
- Wikipedia. Les Chemins de Katmandou.
- Wikipedia. Ira Cohen.
- 48 hills (2021). Puff: A farewell to Frenchy Cannoli, master of hashish.
Topbillede: Parvatidalen i Himachal Pradesh. Foto: Methemfetamine, CC BY 3.0, via Wikimedia Commons.
