Amsterdam, den 28. november 1994. I en butik i centrum viser Mila Jansen en maskine frem, der ligner en lille tørretumbler. Den hedder Pollinator og ryster harpiksen løs fra tørrede cannabisplanter gennem et fint net. Det er Cannabis Cup-uge i byen, og ifølge hendes egen beretning solgte hun to eller tre maskiner allerede den første aften.
Dette er fjerde del i vores serie om Hippie Trail. I de tidligere dele fulgte vi landvejen til Kabul, Kathmandu og Goa. Nu handler det om håndværket: hvordan hash blev lavet i Himalaya, Afghanistan, Libanon og Marokko, og hvordan viden nåede Europa og ændrede sig der. Det er også historien om nogle af de mennesker, der formede den hashkultur, vi ser i dag.
Kort fortalt
- Hash blev traditionelt lavet på tre måder: ved at gnide levende planter i hånden, ved at sigte tørrede planter og ved at presse harpiksen i hånden.
- Libanon og Marokko var Europas vigtigste kilder til hash i 1970'erne og 1980'erne, og sigteteknikken kom sandsynligvis til Marokko fra Libanon.
- Mellow Yellow i Amsterdam åbnede i 1972 og regnes for verdens første coffeeshop.
- Mila Jansen lancerede Pollinator i 1994 og Ice-O-Lator i 1998, to opfindelser, der ændrede måden, hash bliver lavet på.
- Flere personer udviklede metoder med isvand mellem slutningen af 1980'erne og 1999, og hvem der var først, er stadig omstridt.
Tre måder at lave hash på
Langs Hippie Trail mødte de rejsende tre forskellige traditioner. I Himalaya blev harpiksen gnedet i hånden fra levende planter, som vi beskrev i del tre. Den håndgnedne charas var blød og mørk og blev ofte formet til kugler eller stænger.
I Afghanistan, Libanon og Marokko gjorde man det anderledes. Planterne blev høstet og tørret og derefter rystet eller slået over et klæde eller et fint net, så harpikskirtlerne, trikomerne, faldt igennem. Pulveret, der samlede sig under klædet, blev derefter presset sammen. I Afghanistan blev det ofte æltet i hånden, til det blev blødt og smidigt, som vi beskrev i del to.
Fra disse traditioner kom også navne, som de rejsende tog med hjem. Et af de mest kendte er temple balls, runde kugler af håndrullet hash, der forbindes med Nepal. Ingen ved med sikkerhed, hvor navnet kommer fra.
Libanon og Marokko
Ikke al den hash, der nåede Europa, kom fra Hippie Trail-landene mod øst. I Libanon blev der dyrket cannabis i Bekaadalen, og ifølge forskeren Pierre-Arnaud Chouvy var Libanon en af Europas to vigtigste kilder til hash i 1970'erne og 1980'erne. Den anden var Marokko.
Marokko var det sidste af de store producentlande, der begyndte at lave hash til eksport. Det skete i slutningen af 1960'erne og begyndelsen af 1970'erne, da de rejsende fra Vesten begyndte at komme. Ifølge Chouvy er det meget sandsynligt, at sigteteknikken kom til Marokko fra Libanon. I dag er Marokko en af verdens største hashproducenter, og dyrkningen i Rifbjergene har sin egen historie, som vi fortæller i artiklen Marokkansk hash: Rifbjergene, sigtningen og kvaliteten.
Amsterdam og de første coffeeshops
Da de rejsende kom hjem, endte mange af dem i Amsterdam. I 1972 startede Wernard Bruining og hans venner Mellow Yellow i et besat tidligere bageri. Han kaldte det et tehus, og i dag regnes det for verdens første coffeeshop. Snart fulgte flere, der solgte hash fra de lande, de rejsende lige havde besøgt.
Oprindelsen betød noget. Hash blev solgt efter det land, den kom fra, og navne som afghaner, libaneser og marokkaner blev velkendte begreber blandt køberne. Hjemme i Europa levede Hippie Trails geografi videre i coffeeshoppernes udvalg.
I 1976 ændrede Nederlandene sin narkotikalov og skelnede mellem cannabis og andre stoffer. Det lagde grunden til den tolerance, som coffeeshopperne siden byggede på. Mellow Yellow måtte lukke i 2017 på grund af nye regler om afstand til skoler.
Mila Jansen og Pollinator
En af dem, der kom tilbage med viden, var Mila Jansen. Allerede i november 1967 havde hun åbnet tehuset Cleo de Merode i Amsterdam, og mellem 1968 og 1982 tilbragte hun en stor del af tiden i Indien og Nepal, med somre i Manali, vintre i Goa og perioder i Kathmandu. I Himalaya lærte hun at gnide charas.
Idéen til Pollinator fik hun, da hun så vasketøj snurre rundt i en tørretumbler. Den samme bevægelse kunne bruges til at ryste trikomerne løs fra tørrede planter. Maskinen gjorde stort set det samme som sigterne i Afghanistan og Marokko, men på en måde, der fungerede med planter dyrket i Europa.
I 1998 kom hendes næste opfindelse, Ice-O-Lator, som hun udviklede sammen med Mark Rose. Det er et sæt poser med net i forskellige finheder, hvor plantematerialet røres rundt i iskoldt vand. Kulden gør harpikskirtlerne skøre, så de brækker af og synker gennem nettene. Hendes opfindelser gav Mila Jansen kælenavnet Hash Queen, og hendes historie får sin egen artikel i serien.
Isvand og spørgsmålet om, hvem der var først
Mila Jansen var ikke den eneste, der eksperimenterede med vand og is. Metoden har flere ophavsmænd, og hvem der var først, er stadig omstridt.
Den amerikanske dyrker David Watson, kendt som Sam the Skunkman, annoncerede i august 1987 i High Times under navnet Sadu Sam for en vejledning i at lave hash med vand. Ifølge Leaf Magazine lærte han teknikken af frøforædleren Nevil Schoenmakers i Amsterdam i begyndelsen af 1980'erne, men hvor Nevil selv havde den fra, er ukendt.
Den schweiziske opfinder Reinhard C. Delp, der boede i Californien, viste sin Ice-Cold Extractor på Cannabis Cup i november 1997. Han søgte amerikansk patent på metoden i februar 1998, og patentet blev udstedt i december 2000. Princippet var det samme som med Ice-O-Lator: koldt vand gør harpiksen skør. I marts 1999 lancerede canadieren Marcus Richardson, kendt som Bubbleman, sine Bubble Bags, og hans navn er blevet tæt forbundet med begrebet bubble hash.
Cannabis Cup og Nederhash
Scenen, hvor meget af dette blev vist frem, var Cannabis Cup i Amsterdam. Konkurrencen startede i november 1988 på initiativ af Steven Hager fra magasinet High Times. Med tiden fik hash sine egne kategorier, en for importeret hash og en for Nederhash, altså hash lavet i Nederlandene.
Den opdeling siger meget om, hvad der var sket. I Hippie Trails år var hash noget, man købte der, hvor det blev lavet. Nu blev det også lavet i Europa, med teknikker, som de rejsende havde lært undervejs, og med nye maskiner som Pollinator og Ice-O-Lator.
Frenchy Cannoli og hash som håndværk
En anden rejsende, der førte håndværket videre, var franskmanden Frenchy Cannoli. Han blev født i Nice i 1956 og lærte at lave hash gennem mange år i Asien og Nordafrika, blandt andet otte sæsoner i Parvatidalen. Senere flyttede han til Californien, hvor han underviste i traditionel hashfremstilling i sin seminarrække The Lost Art of the Hashishin.
Frenchy sammenlignede gerne hash med vin og mente, at stedet, hvor planten voksede, og bondens arbejde skulle kunne mærkes i den færdige hash. Med hans egne ord: "I don't create this quality! It is given to me by the farmers." Han døde den 18. juli 2021. Vi fortæller mere om hans liv i artiklen Frenchy Cannoli: hashmesteren fra Nice og hans arv.
Teknikkerne, der lever videre
De teknikker, som de rejsende mødte undervejs, bruges stadig. Sigtning kaldes i dag oftest dry sift, og isvandsmetoden er kendt som ice water hash eller bubble hash. Charas gnides stadig i hånden i Himalaya, og i Marokko sigtes hash på næsten samme måde som for halvtreds år siden.
De samme metoder bruges også til at lave hash af industrihamp med et lavt THC-indhold. Hvordan de forskellige typer adskiller sig, gennemgår vi i artiklen Typer af hash: CBD-hash forklaret og sådan vælger du. Den næste og sidste del af serien handler om arven fra Hippie Trail og om de mennesker, der har formet cannabiskulturen frem til i dag.
Mere i serien
Dette er del fire af fem i vores serie om hippieruten:
- Hippie trail: over land til Kabul og Kathmandu
- Afghansk hash og hippie trail: Kandahar, Kabul og Chicken Street
- Freak Street, Himalaya og Goa: enden på hippie trail
- Håndværket bag hashen: fra håndgnedet charas til sigte og isvand
- Hippie Trails arv: frøbanker, smuglere og kampen for hampen
Læs også vores portræt af Frenchy Cannoli, der lærte at lave charas i Himalaya.
Hvad er forskellen på charas og sigtet hash?
Charas laves ved at gnide levende cannabisplanter mellem håndfladerne, til harpiksen sætter sig fast. Sigtet hash laves af tørrede planter, der rystes eller slås over et klæde eller et net, så harpikskirtlerne falder igennem og derefter kan presses sammen.
Hvem opfandt isvandshash?
Der er flere bud. Sam the Skunkman, Reinhard C. Delp, Mila Jansen og Bubbleman udviklede alle metoder med koldt vand mellem slutningen af 1980'erne og 1999. Delp fik amerikansk patent i 2000, men hvem der var først, er stadig omstridt.
Hvem er Mila Jansen?
Mila Jansen er en nederlandsk opfinder, der er kendt som Hash Queen. Hun lærte at lave charas i Himalaya og opfandt Pollinator i 1994 og Ice-O-Lator i 1998.
Kilder
- Chouvy, P.-A. (2016). EMCDDA. The supply of hashish to Europe.
- Clarke, R. C. (1998). Hashish! Red Eye Press.
- Jansen, M. (2020). Cannabis Now. Mila Jansen: How I Became The Hash Queen.
- Black, B. (2022). World of Cannabis Museum. Cannthropology: Hash Queen Mila.
- Black, B. (2024). Leaf Magazine. Cannthropology: Bubble Hash Backstory.
- Delp, R. C. Amerikansk patent 6158591. Method and apparatus for extracting plant resins.
- Wikipedia. Mellow Yellow (coffeeshop).
- Wikipedia. Cannabis Cup.
- Wikipedia. Drug policy of the Netherlands.
- 48 hills (2021). Puff: A farewell to Frenchy Cannoli, master of hashish.
Topbillede: cannabismarker i Rifbjergene i Marokko i 1985. Foto: Michel Benoist, CC BY-SA 3.0, via Wikimedia Commons.
