Cannabis historie: fra stenalderen til i dag

Cannabis er en af de første planter, mennesket begyndte at dyrke. Den har givet os reb, sejl, papir, mad, medicin og rus, og den har fulgt med ad handelsruter, i grave og om bord på krigsskibe. En vikingekvinde blev begravet med cannabisfrø, det svenske krigsskib Vasa var rigget med hamp, og det var en svensker, der gav planten dens videnskabelige navn. Her er historien om cannabis, fra de første marker i Østasien til nutidens love.

Hvor det hele begyndte: Østasien for 12.000 år siden

Længe troede forskerne, at cannabis kom fra Centralasien. I 2021 blev der offentliggjort et stort genetisk studie, hvor forskere analyserede arvemassen hos 110 cannabisplanter fra hele verden. Konklusionen var, at planten blev domesticeret i Østasien allerede i den tidlige stenalder, for omkring 12.000 år siden, og at alle nutidens sorter, både hamp og de sorter, der dyrkes for blomsternes skyld, nedstammer fra en fælles genpulje, som i dag lever videre i vilde planter og landsorter i Kina.

De første dyrkere var sandsynligvis mere interesserede i fibrene og frøene end i nogen rus. Hampefibre er lange og stærke og blev tidligt råmateriale til reb, net og stof. Frøene er nærende og kunne spises eller presses til olie. Da papiret blev opfundet i Kina i de første århundreder efter vor tidsregning, var hamp et af råmaterialerne.

Samme studie viste også, at mennesket tidligt begyndte at forædle planten i to retninger. For omkring 4.000 år siden skiltes vejene: den ene gren blev forædlet til lange, ugrenede stængler og gode fibre, den anden til stærkt forgrenede planter med mange blomster og meget harpiks.

De første spor af rus

Præcis hvornår mennesker opdagede, at cannabis også kan påvirke sindet, ved ingen, men arkæologien giver nogle tydelige spor. I en grav ved Yanghai i det nordvestlige Kina fandt forskere resterne af en mand, der blev begravet for omkring 2.700 år siden, sandsynligvis en shaman. Ved siden af ham lå 789 gram cannabis. Analyser viste, at plantematerialet indeholdt THC, og forskerne konkluderede, at cannabissen sandsynligvis var dyrket og udvalgt netop for virkningens skyld.

Det ældste sikre bevis på, at cannabis faktisk blev røget, stammer fra Jirzankal-gravpladsen i Pamirbjergene i det nuværende vestlige Kina. Her fandt arkæologer omkring 2.500 år gamle træfade med brændte sten. Kemiske spor på fadene viste cannabis med et højere THC-indhold end vilde planter. Forskerne mener, at planten blev brændt ved begravelsesceremonier, måske for at komme i kontakt med de døde.

Omtrent på samme tid skrev den græske historiker Herodot om skyterne, et rytterfolk på steppen nord for Sortehavet. Ifølge ham kastede de hampefrø på gloende sten inde i små filttelte og hylede af fryd, når røgen fyldte teltet. Det er en af de ældste skriftlige beskrivelser af cannabisrøg, og den passer godt med de arkæologiske fund.

Cannabis blev også brugt længere mod vest. I en helligdom i Tel Arad i det nuværende Israel, fra 700-tallet før vor tidsregning, fandt forskere rester af cannabis på et af to små altre. Cannabissen var blandet med dyregødning, så den brændte ved den rette temperatur. På det andet alter blev der brændt røgelse.

Indien: bhang, ganja og en hellig plante

I Indien har cannabis en særlig plads. Planten nævnes i Atharvaveda, en af hinduismens ældste skrifter, som en af fem hellige planter. Den blev tidligt forbundet med guden Shiva, og drikken bhang, lavet af blade og blomster blandet med mælk og krydderier, drikkes stadig ved forårsfesten Holi. Indien har også givet verden flere af de ord, vi stadig bruger i dag, som ganja om blomsterne og charas om håndgnedet hash.

Hash i den arabiske verden

I middelalderen spredte hash sig i den islamiske verden, fra Persien til Egypten. Fra 1100- og 1200-tallet findes flere kilder om, hvordan hash blev brugt, blandt andet i visse sufiske kredse, og om hvordan lærde diskuterede, om det var tilladt.

Herfra stammer også en af de mest sejlivede myter om cannabis, legenden om assassinerne. Ifølge historien, som blandt andet blev udbredt i Europa gennem Marco Polo, bedøvede en hemmelig sekt sine mordere med hash. Den førende forsker på området, Farhad Daftary, har vist, at historien i praksis var opdigtet. Ordet hashishi blev brugt som skældsord, og europæerne byggede siden en hel legende op omkring det. Ordet assassin, snigmorder, lever alligevel videre på flere sprog.

Vikingerne, Vasa og Linné

Cannabis nåede Skandinavien for længe siden. Da to kvinder blev begravet i Osebergskibet i Norge i år 834, fik de en lille læderpung med cannabisfrø med sig. Forskerne er ikke enige om hvorfor. Måske skulle de dyrke hamp i livet efter døden, men da der ikke blev fundet hampetekstiler om bord, mener mange, at frøene blev brugt i ritualer, og at en af kvinderne kan have været en vølve, en seerske.

I Sverige er der dyrket hamp i hvert fald siden middelalderen, især til reb. Behovet var enormt i 1600-tallet, da Sverige var en stormagt. Da krigsskibet Vasa stævnede ud i 1628, havde det omkring tolv kilometer reb om bord, og rebene var af hamp.

Det var også en svensker, der gav planten dens videnskabelige navn. I sit store værk Species Plantarum fra 1753 kaldte Carl von Linné den Cannabis sativa, hvor sativa betyder dyrket. Godt tredive år senere beskrev franskmanden Jean-Baptiste de Lamarck en anden type fra Indien som Cannabis indica, og derfra stammer opdelingen i sativa og indica som stadig bruges i dag.

Reb, sejl og canvas: hampens storhedstid

I flere hundrede år var hamp en strategisk råvare i Europa. Sejlskibe havde brug for enorme mængder reb og sejldug, og hamp tålte saltvand bedre end de fleste andre fibre. Ingen hamp, ingen flåde, og ingen flåde, ingen handel eller kolonier. Flere europæiske stater opfordrede eller pålagde derfor bønderne at dyrke den.

Sporene lever videre i sproget. Det engelske ord canvas, som i dag betyder kraftigt stof eller malerlærred, kommer via fransk fra det latinske cannabis. Da hampen senere fik konkurrence fra bomuld, jute og til sidst syntetiske fibre, faldt dyrkningen hurtigt i 1800- og 1900-tallet.

Cannabis bliver medicin i Vesten

At cannabis blev en almindelig medicin i Europa, skyldes i høj grad en irsk læge i Indien. William Brooke O’Shaughnessy arbejdede i Calcutta og udgav i 1839 et omfattende studie, hvor han havde testet indisk hamp, først på dyr og siden på patienter med blandt andet stivkrampe, gigt og kolera. Han tog viden med til Storbritannien, og i anden halvdel af 1800-tallet blev ekstrakter og tinkturer af cannabis solgt på apoteker i både Europa og USA.

I 1890 skrev John Russell Reynolds, en af dronning Victorias læger, i det medicinske tidsskrift The Lancet, at cannabis brugt rigtigt var ”et af de mest værdifulde lægemidler, vi har”. Men midlerne var svære at dosere, fordi styrken varierede fra parti til parti, og da nye lægemidler som aspirin kom omkring år 1900, faldt brugen.

Forbuddet tager form

Det internationale forbud mod cannabis begyndte på en konference i Genève. Da opiumskonventionen blev forhandlet i 1924 og 1925, pressede Egyptens delegerede på for, at også hash skulle omfattes, og resultatet blev, at indisk hamp kom under international kontrol.

I USA førte Harry J. Anslinger, chef for Federal Bureau of Narcotics, en kampagne, der førte til Marihuana Tax Act i 1937. Vi har skrevet mere om det i vores artikel om omklassificeringen af cannabis i USA. Forbuddet blev globalt i 1961, da FN’s enkeltkonvention om narkotiske stoffer placerede cannabis i samme strengeste kategori som heroin.

I Europa byggede de fleste lande deres narkotikalove på de internationale konventioner. Fra 1960’erne spredte brugen af cannabis sig med den nye ungdomskultur, og mange lande strammede deres love. Siden årtusindskiftet er flere lande i stedet gået den modsatte vej. Portugal afkriminaliserede for eksempel i 2001 besiddelse af små mængder af alle stoffer til eget brug.

Videnskaben indhenter det forsømte

Mærkeligt nok vidste ingen præcis, hvilke stoffer i cannabis der gav virkningen, før i 1960’erne. Den israelske kemiker Raphael Mechoulam kortlagde strukturen af CBD i 1963, og året efter isolerede han og Yechiel Gaoni THC. Siden har forskerne fundet mere end hundrede andre cannabinoider, blandt andet CBN.

Det næste gennembrud kom i 1988, da forskere fandt en receptor i hjernen, som THC binder sig til. Fire år senere opdagede Mechoulams gruppe, at kroppen selv danner et stof, der passer til den samme receptor. De kaldte det anandamid efter sanskritordet ananda, der betyder salighed. Dermed stod det klart, at mennesket har sit eget endocannabinoide system, og at cannabis påvirker et system, der allerede findes i kroppen.

Fra forbud til reform

Modbevægelsen begyndte tidligt. Holland åbnede for coffeeshops allerede i 1976, og fra 1970’ernes modkultur kom også koden 420. I Californien blev medicinsk cannabis lovligt i 1996, og siden er flere og flere lande og delstater fulgt efter.

I 2013 blev Uruguay det første land i verden, der regulerede hele kæden fra dyrkning til salg. Canada fulgte efter i 2018. I december 2020 stemte FN’s narkotikakommission med 27 stemmer mod 25 for at fjerne cannabis fra den strengeste liste i konventionen fra 1961. Malta legaliserede i 2021, og Tyskland tillod eget brug og egen dyrkning i april 2024. Læs mere i vores artikler om Tysklands cannabislov og det hollandske wietexperiment.

Cannabis’ historie i korte træk

1. For ca. 12.000 år sidenCannabis dyrkes for første gang i Østasien
2. For ca. 2.700 år sidenEn shaman begraves med 789 gram cannabis ved Yanghai i Kina
3. 700-tallet f.Kr.Cannabis brændes på et alter i Tel Arad
4. For ca. 2.500 år sidenCannabis ryges ved begravelser i Pamirbjergene
5. 400-tallet f.Kr.Herodot beskriver skyternes hampebade
6. 834Cannabisfrø lægges i Osebergraven i Norge
7. 1628Vasa stævner ud med kilometervis af hampereb
8. 1753Linné giver planten navnet Cannabis sativa
9. 1839O’Shaughnessy introducerer cannabis i vestlig medicin
10. 1925Indisk hamp kommer under international kontrol
11. 1961FN’s enkeltkonvention gør forbuddet globalt
12. 1964Gaoni og Mechoulam isolerer THC
13. 2013Uruguay bliver det første land, der legaliserer
14. 2020FN fjerner cannabis fra den strengeste liste
15. 2024Tyskland tillader eget brug og egen dyrkning

Nogle af de vigtigste begivenheder i cannabis’ historie.

Og i dag?

Efter tusinder af år som nytteplante, knap et århundrede med forbud og nogle årtiers forskning er cannabis gået ind i en ny fase. Hamp dyrkes igen over hele Europa med godkendte sorter og lavt THC-indhold, og CBD er blevet en selvstændig produktkategori. Samtidig overvejer flere og flere lande, hvordan de vil forholde sig til resten af planten. Set over 12.000 år er forbuddet en kort parentes, og historien er langt fra slut.

Kilder

• Ren, G. et al. (2021). Large-scale whole-genome resequencing unravels the domestication history of Cannabis sativa. Science Advances, 7, eabg2286.
• Russo, E. B. et al. (2008). Phytochemical and genetic analyses of ancient cannabis from Central Asia. Journal of Experimental Botany, 59, 4171–4182.
• Ren, M. et al. (2019). The origins of cannabis smoking: Chemical residue evidence from the first millennium BCE in the Pamirs. Science Advances, 5, eaaw1391.
• Arie, E., Rosen, B. and Namdar, D. (2020). Cannabis and Frankincense at the Judahite Shrine of Arad. Tel Aviv, 47, 5–28.
• Touw, M. (1981). The Religious and Medicinal Uses of Cannabis in China, India and Tibet. Journal of Psychoactive Drugs, 13, 23–34.
• Daftary, F. The Institute of Ismaili Studies. Introduction to The Assassin Legends.
• The Norwegian American. Viking ship cannabis conundrum.
• Vasamuseet. Fira påsk med skelett och hampa på Vasamuseet.
• Online Etymology Dictionary. Canvas.
• The Public Domain Review. W. B. O’Shaughnessy and the Introduction of Cannabis to Modern Western Medicine.
• Reynolds, J. R. (1890). On the therapeutical uses and toxic effects of Cannabis indica. The Lancet, 135, 637–638.
• UNODC (2008). A Century of International Drug Control.
• EMCDDA (2011). Drug policy profiles: Portugal.
• Gaoni, Y. and Mechoulam, R. (1964). Isolation, Structure, and Partial Synthesis of an Active Constituent of Hashish. Journal of the American Chemical Society, 86, 1646–1647.
• Devane, W. A. et al. (1992). Isolation and Structure of a Brain Constituent That Binds to the Cannabinoid Receptor. Science, 258, 1946–1949.
• FN (2020). UN commission reclassifies cannabis, yet still considered harmful.