Chaga svamp: chaga te, tradition og hvad forskningen siger

Chaga er den sorte, revnede klump, der vokser på birkestammer og ligner brændt træ. I Rusland og Finland er den længe blevet kogt til en mørk drik, og i dag sælges den over hele verden som chaga te, pulver og ekstrakt. Her gennemgår vi, hvad chaga egentlig er, hvordan du genkender den, hvad den indeholder, og hvad forskningen ved, også hvad du bør vide om oxalat.

Hvad er chaga?

Chaga er en svamp, der angriber levende løvtræer, i Norden næsten altid birk. Den trænger ind gennem sår i barken og vokser derefter inde i stammen i mange år. Udenpå ser man en sort, revnet udvækst med et rustbrunt, korkagtigt indre.

Den sorte klump ligner en svamp, men er det ikke i almindelig forstand. Det er et sklerotium, en steril masse af tæt sammenflettet mycelium, der er sort af store mængder melanin. Svampens egentlige frugtlegeme, det der spreder sporer, dannes først, når træet eller en del af det er dødt. Det vokser så skjult mellem barken og veddet og ses sjældent.

Chaga vokser langsomt, og et angrebet træ kan leve i årtier med svampen i stammen. Du kan læse mere om forskellen mellem frugtlegeme og mycelium, og om hvordan svampeekstrakter laves, i vores guide til funktionelle svampe.

Sådan genkender du chaga

Chaga er let at genkende, når man ved, hvad man skal kigge efter, men den forveksles nogle gange med andre ting på birkestammer:

• Chaga. Uregelmæssig, kulsort og dybt revnet på ydersiden. Indersiden er rustgul til brun og smuldrende eller korkagtig.
• Knuder og masurvækst. Udvækster på stammen, der er dækket af bark og består af hårdt træ hele vejen igennem.
• Tøndersvamp. En grå, hovformet poresvamp med porer på undersiden. Det er et ægte frugtlegeme og ser helt anderledes ud.

Må man plukke chaga?

Ikke uden tilladelse. Chaga sidder godt fast i veddet og skal skæres ud af træet, hvilket skader et levende træ. I Sverige giver allemandsretten for eksempel lov til at plukke svampe i skoven, men den dækker ikke chaga, så lodsejerens tilladelse er nødvendig.

Chaga te og chaga kaffe: en lang tradition

Chaga har været brugt i folkemedicin i Sibirien og Rusland siden mindst 1500-tallet. Khantyfolket i det vestlige Sibirien skar chaga i små stykker og simrede den i vand til te. I Finland, hvor svampen hedder pakuri, beskriver en forskningsoversigt, hvordan soldater under Anden Verdenskrig brugte chaga som kaffeerstatning, da kaffen slap op.

Drikken bliver mørk, næsten som sort te, med en jordagtig og let bitter smag. Chaga indeholder ikke koffein, hvilket er en af grundene til, at den i dag sælges som et alternativ til kaffe.

Hvad indeholder chaga?

Forskere har fundet flere grupper af stoffer i chaga:

• Melanin. Det mørke pigment, der giver chaga dens sorte farve.
• Triterpener. Blandt andet inotodiol og betulinsyre. Betulinsyren kommer delvis fra birken, som svampen vokser på.
• Polysakkarider. Blandt andet betaglukaner, den samme type stoffer, som findes i andre funktionelle svampe.
• Polyfenoler. Plantestoffer, der ofte undersøges i laboratoriet for deres antioxidante egenskaber.

At betulinsyren kommer fra værtstræet, er en af grundene til, at vild chaga fra birk adskiller sig fra chaga dyrket i laboratoriet.

Hvad siger forskningen om chaga?

Der findes mange studier om chaga, men næsten alle er lavet på celler i reagensglas eller på dyr. Kontrollerede studier på mennesker mangler stort set. Flere nyere forskningsoversigter konstaterer, at der er brug for kliniske studier, før man kan sige noget om, hvordan chaga påvirker mennesker.

Det betyder ikke, at chaga er uinteressant, men det betyder, at mange påstande om chaga på nettet går længere, end forskningen viser.

Oxalat: det vigtigste at vide om chaga

Chaga indeholder meget høje mængder oxalat, et stof der i store mængder kan danne krystaller i nyrerne. I 2014 beskrev japanske læger en 72-årig kvinde, der i et halvt år havde taget fire til fem teskefulde chagapulver om dagen og fik så alvorlige nyreskader, at hun måtte i dialyse. I 2022 blev et lignende tilfælde fra Sydkorea offentliggjort.

Det er få tilfælde, men de viser, at mere ikke er bedre. Har du en nyresygdom, tager du medicin, er du gravid, eller har du en sygdom, er det klogt at tale med sundhedspersonale, før du bruger chaga.

Vild eller dyrket chaga?

Det meste af den chaga, der sælges, er vildt høstet fra birketræer. Den stigende efterspørgsel har rejst spørgsmål om, hvor meget der kan høstes bæredygtigt. I Finland forsøger forskere derfor at dyrke chaga ved at pode svampen ind i levende birketræer.

Det viste sig at være lettere sagt end gjort. I et finsk forsøg blev 679 birketræer podet. Fire til fem år senere var gennemsnitligt 79 procent af træerne inficeret, men kun omkring 6 procent havde synlige udvækster. Forskerne konkluderede, at chaga dannes langsomt, selv når podningen lykkes.

Vil du læse om andre svampe, har vi også skrevet om Lion’s Mane (pindsvinepigsvamp), reishi og cordyceps.

Vores chagaekstrakt og tinktur finder du under funktionelle svampe i vores shop.

Kilder

• Ern, P. T. Y. et al. (2024). Therapeutic properties of Inonotus obliquus (Chaga mushroom): A review. Mycology, 15(2), 144–161.
• Fordjour, E. et al. (2023). Chaga mushroom: a super-fungus with countless facets and untapped potential. Frontiers in Pharmacology, 14, 1273786.
• Kikuchi, Y. et al. (2014). Chaga mushroom-induced oxalate nephropathy. Clinical Nephrology, 81(6), 440–444.
• Kwon, O. et al. (2022). Chaga mushroom-induced oxalate nephropathy that clinically manifested as nephrotic syndrome: A case report. Medicine, 101(10), e28997.
• Miina, J. et al. (2021). Inoculation success of Inonotus obliquus in living birch (Betula spp.). Forest Ecology and Management, 492, 119244.
• Peng, H. & Shahidi, F. (2020). Bioactive compounds and bioactive properties of chaga (Inonotus obliquus) mushroom: a review. Journal of Food Bioactives, 12, 9–75.
• Svampkonsulenternas Riksförbund. Allemansrätten och svamp (Allemandsretten og svampe, på svensk).