Reishi er svampen med den blanke, rødbrune hat, der ser ud, som om den er lakeret. I Kina hedder den lingzhi og er i århundreder blevet afbildet som et symbol på et langt liv. I dag er reishi en af de mest solgte funktionelle svampe, ofte med store løfter om stress og søvn. Her gennemgår vi, hvad reishi er, hvad den indeholder, og hvad studier på mennesker faktisk viser.
Kort fortalt
- Reishi er det japanske navn. På kinesisk hedder den lingzhi og på latin oftest Ganoderma lucidum.
- Ifølge DNA-studier er den asiatiske lingzhi fra traditionel medicin en anden art end den europæiske Ganoderma lucidum.
- Reishi indeholder bitre triterpener, blandt andet ganodersyrer, og polysakkarider som betaglukaner.
- Der findes en række studier på mennesker, men en gennemgang fra 2025 vurderede kvaliteten af evidensen som meget lav.
- Svampen er træagtig og bitter og bruges derfor som ekstrakt, pulver eller tinktur frem for som spisesvamp.
Hvad er reishi?
Reishi er en poresvamp, en vednedbrydende svamp, der vokser på døde eller svækkede løvtræer og stubbe. Den har en nyreformet til rund hat med en blank, lakagtig overflade i rødt og brunt, ofte med en lysere kant. Svampen er hård og træagtig, så den spises ikke som en almindelig spisesvamp.
Navnene kan være forvirrende. Længe blev Ganoderma lucidum brugt som navn for både den europæiske art og den asiatiske lingzhi. I 2012 viste forskere med DNA-analyse, at den lingzhi, der dyrkes og bruges i Kina, er en selvstændig art, som fik navnet Ganoderma lingzhi. Mange produkter sælges alligevel stadig under navnet Ganoderma lucidum.
I dag er næsten al reishi på markedet dyrket, på træstammer eller savsmuld. Du kan læse mere om, hvordan svampeekstrakter laves, og om forskellen mellem frugtlegeme og mycelium, i vores guide til funktionelle svampe.
Hvad indeholder reishi?
De to grupper af stoffer, der oftest fremhæves i reishi, er:
- Triterpener. Især ganodersyrer, der giver svampen dens meget bitre smag. De opløses bedst i alkohol.
- Polysakkarider. Blandt andet betaglukaner, der opløses i varmt vand.
Fordi stofferne opløses i forskellige væsker, betyder ekstraktionsmetoden meget for, hvad et reishiprodukt indeholder. Derfor laves mange reishiekstrakter som dobbeltekstrakter med både varmt vand og alkohol.
Hvad siger forskningen om reishi?
Reishi er en af de mest undersøgte funktionelle svampe, og i modsætning til flere andre findes der nogle studier på mennesker. Resultaterne er dog blandede:
Træthed og velvære (2005)
I et kinesisk studie fik 132 personer med diagnosen neurasteni, en tilstand med langvarig træthed, enten et polysakkaridekstrakt af reishi eller placebo i otte uger. Reishigruppen vurderede deres træthed som lavere og deres velvære som højere end placebogruppen. Det er et enkelt studie, og det er ikke gentaget i samme form.
Blodtryk, blodsukker og blodfedt (2015)
En systematisk gennemgang fra Cochrane så på kontrollerede studier af reishi og risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom. Forskerne fandt ingen belæg for, at reishi påvirker blodtryk, blodsukker eller blodfedt.
En gennemgang af 17 studier (2025)
En metaanalyse fra 2025 samlede 17 randomiserede studier med i alt 971 deltagere. Nogle få mål, som BMI og hvilepuls, ændrede sig lidt, mens de fleste andre, som blodtryk, blodsukker, blodfedt og betændelsesmarkører, ikke blev påvirket. Forskerne vurderede kvaliteten af evidensen som meget lav for alle udfald.
Reishi markedsføres ofte til stress og søvn. Der findes dog ingen tilstrækkeligt store og velgennemførte studier på mennesker, der viser sådanne effekter, så de påstande bygger først og fremmest på tradition og dyreforsøg.
Bivirkninger og sikkerhed
I de kontrollerede studier er reishi generelt blevet tålt godt, og metaanalysen fra 2025 så ingen påvirkning af levertallene. Der findes dog enkelte sygehistorier om leverpåvirkning efter indtag af reishipulver, i et af tilfældene i kombination med alkohol.
Tager du medicin, er du gravid, eller har du en sygdom, er det klogt at tale med sundhedspersonale, før du begynder på reishi eller andre kosttilskud.
Vil du læse om andre svampe, har vi også skrevet om Lion’s Mane (pindsvinepigsvamp), chaga og cordyceps.
Vores reishiekstrakt og tinktur finder du under funktionelle svampe i vores shop.
Hvad er reishi?
Reishi, eller lingzhi, er en vednedbrydende svamp med en blank, rødbrun hat. Den har været brugt i traditionel medicin i Østasien i århundreder og sælges i dag som ekstrakt, pulver og tinktur.
Er reishi det samme som Ganoderma lucidum?
Ikke helt. Reishi sælges oftest som Ganoderma lucidum, men DNA-studier har vist, at den asiatiske lingzhi, der oftest dyrkes til kosttilskud, er en selvstændig art, Ganoderma lingzhi.
Hvad indeholder reishi?
Reishi indeholder blandt andet bitre triterpener som ganodersyrer og polysakkarider som betaglukaner.
Hvad siger forskningen om reishi?
Der findes en række studier på mennesker, men resultaterne er blandede. En Cochrane-gennemgang fandt ingen effekt på blodtryk, blodsukker eller blodfedt, og en metaanalyse fra 2025 vurderede kvaliteten af evidensen som meget lav.
Har reishi bivirkninger?
Reishi er generelt blevet tålt godt i studier, men der findes enkelte sygehistorier om leverpåvirkning. Tal med sundhedspersonale, hvis du tager medicin eller har en sygdom.
Kilder
- Cao, Y., Wu, S.-H. & Dai, Y.-C. (2012). Species clarification of the prize medicinal Ganoderma mushroom “Lingzhi”. Fungal Diversity, 56, 49–62.
- Tang, W. et al. (2005). A randomized, double-blind and placebo-controlled study of a Ganoderma lucidum polysaccharide extract in neurasthenia. Journal of Medicinal Food, 8(1), 53–58.
- Klupp, N. L. et al. (2015). Ganoderma lucidum mushroom for the treatment of cardiovascular risk factors. Cochrane Database of Systematic Reviews, CD007259.
- Jafari, A. et al. (2025). The Nutritional Significance of Ganoderma lucidum on Human Health: A GRADE-Assessed Systematic Review and Meta-Analysis of Clinical Trials. Food Science & Nutrition, 13(6), e70423.
- Guedikian, R. et al. (2023). Ganoderma lingzhi (Reishi Mushroom)-Induced Acute Liver Injury in the Setting of Alcohol Use: A Case Report and Review of the Literature. Cureus, 15(9), e45953.
