Funktionelle svampe er en samlebetegnelse for svampe, som mennesker har brugt til mere end mad. Lion’s Mane (pindsvinepigsvamp), chaga, reishi og cordyceps er de mest kendte, og i dag sælges de som pulver, ekstrakter og tinkturer over hele verden. Men hvad er det egentlig for svampe, hvad indeholder de, og hvad ved forskningen? Her er en saglig guide uden overdrivelser.
Kort fortalt
- Funktionelle svampe er ikke et videnskabeligt begreb, men en samlebetegnelse for svampe, der bruges til andet end deres smag.
- Mennesker har båret svampe med sig af andre grunde end mad i over 5.000 år. Ismanden Ötzi havde to slags poresvampe i sit udstyr.
- De mest undersøgte stoffer er betaglukaner, en type polysakkarider, samt triterpener og andre stoffer, der er unikke for hver art.
- Det meste af forskningen er lavet i laboratorier og på dyr. Studier på mennesker er få og ofte små.
- Produkter lavet af frugtlegemer adskiller sig fra produkter lavet af mycelium, og ekstraktionsmetoden betyder også noget.
Hvad er funktionelle svampe?
Ordet funktionel bruges om fødevarer, der menes at have en funktion ud over at mætte. For svampe handler det om arter med en lang tradition i folkemedicinen, især i Asien, Rusland og Norden. De kaldes også nogle gange medicinske svampe. De fleste er poresvampe eller andre vedlevende svampe, der er seje, bitre eller træagtige og derfor ikke bruges som almindelige spisesvampe. I stedet tørres, males og ekstraheres de.
Fire arter dominerer markedet, og det er også de fire, vi har i vores sortiment:
| Svamp | Latinsk navn | Vokser på | Kendt for |
|---|---|---|---|
| Lion’s Mane (pindsvinepigsvamp) | Hericium erinaceus | Løvtræer, især bøg og eg | Erinaciner og hericenoner |
| Chaga | Inonotus obliquus | Birk | Mørke pigmenter og betulinsyre |
| Reishi | Ganoderma lucidum | Løvtræer og stubbe | Bitre triterpener |
| Cordyceps | Cordyceps militaris | Insektpupper, dyrkes på substrat | Cordycepin |
En tradition, der er tusinder af år gammel
Da Ismanden Ötzi blev fundet i Alperne i 1991, havde han to slags svampe med sig. Den ene var tøndersvamp, som blev brugt til at tænde ild. Den anden var birkeporesvamp, trukket på en læderrem. Forskerne, der undersøgte fundene, mente, at birkeporesvampen næppe var tænkt som tønder og måske havde en anden funktion for ham. Ötzi levede for godt 5.000 år siden.
I Kina er reishi, der kaldes lingzhi, i århundreder blevet afbildet i kunst og skrifter som et symbol på et langt liv. I Japan hedder Lion’s Mane yamabushitake efter de bjergmunke, hvis dragter svampen minder om. I Rusland, Finland og Baltikum er chaga længe blevet kogt til en mørk drik, og cordyceps fra Tibet har været et af verdens dyreste naturprodukter.
Hvad indeholder svampene?
Det stof, der oftest fremhæves, er betaglukaner. Det er lange kæder af glukose, der opbygger svampens cellevægge. En stor gennemgang af polysakkarider fra over 650 svampearter viste, at de fleste af de biologisk aktive polysakkarider hører til netop denne gruppe. Betaglukaner findes i mange svampe, også i almindelige spisesvampe, og er blandt de mest undersøgte stoffer på området.
Ud over betaglukanerne har hver art sine egne stoffer. Lion’s Mane indeholder erinaciner og hericenoner, reishi indeholder bitre triterpener, chaga er rig på mørke pigmenter, og cordyceps indeholder cordycepin. Det er disse stoffer, der gør arterne interessante for forskere, og som adskiller dem fra hinanden.
Frugtlegeme eller mycelium?
Det, vi i hverdagen kalder en svamp, er frugtlegemet, den del der vokser frem for at sprede sporer. Resten af svampen er myceliet, et netværk af tynde tråde i jorden eller i veddet. Begge kan bruges i produkter, men de er ikke det samme.
Mycelium dyrkes ofte på korn som ris eller havre og sælges nogle gange sammen med det. Så kan en del af produktet bestå af stivelse fra kornet i stedet for svamp. Forskere har udviklet metoder til at skelne betaglukaner fra stivelse, netop fordi de er så lette at forveksle. En god tommelfingerregel er derfor at tjekke, hvad produktet er lavet af, og hvor meget betaglukan det indeholder, hvis det er oplyst.
Sådan laves svampeekstrakter
Svampes cellevægge består af kitin, det samme seje materiale som insekters skal. Derfor ekstraheres svampe som regel i stedet for blot at blive malet. Der findes to hovedmetoder, og de trækker forskellige stoffer ud:
- Varmtvandsekstraktion. Svampen koges eller trækker i varmt vand. Det opløser de vandopløselige polysakkarider, blandt andet betaglukanerne. Vandet fordampes derefter, og tilbage bliver et pulver.
- Alkoholekstraktion. Alkohol opløser stoffer, der ikke opløses i vand, for eksempel triterpenerne i reishi og chaga.
- Dobbeltekstraktion. Mange producenter kombinerer begge metoder for at få både de vandopløselige og de alkoholopløselige stoffer med.
Resultatet sælges enten som pulver, hvor ekstraktet er tørret, eller som tinktur, hvor ekstraktet er opløst i en væske. Pulveret er koncentreret og smager ofte jordagtigt eller bittert, mens tinkturen er klar til brug.
Hvad siger forskningen?
Der findes tusindvis af studier om funktionelle svampe, men de fleste er lavet på celler eller dyr. Studier på mennesker er langt færre, ofte små og nogle gange af varierende kvalitet. Resultaterne er også forskellige fra art til art:
- Et japansk studie fra 2009 gav 30 ældre med let kognitiv svækkelse Lion’s Mane eller placebo i 16 uger. Gruppen, der fik svampen, klarede sig bedre i en kognitiv test, men forbedringen forsvandt, da de stoppede.
- En systematisk gennemgang fra Cochrane fra 2015 fandt ingen sikre beviser for, at reishi påvirker blodsukker, blodtryk eller kolesterol.
- For cordyceps og fysisk præstation er resultaterne blandede. Et studie så forbedringer efter tre uger, mens et andet ikke fandt nogen effekt hos veltrænede cykelryttere.
Konklusionen er, at der er meget interessant, men at forskningen ikke er stærk nok til at sige, at svampene har en bestemt effekt. Derfor fortæller vi i vores artikler, hvad studierne faktisk viser, både når resultaterne er positive, og når de ikke er.
Godt at vide
Kvalitet. Tjek, om produktet er lavet af frugtlegemer eller mycelium, hvordan det er ekstraheret, og om indholdet af betaglukaner er oplyst.
Chaga og oxalat. Chaga indeholder meget oxalat. Der findes en publiceret sygehistorie om nyreskade hos en person, der i et halvt år havde taget store mængder chagapulver. Det er en grund til at være moderat.
Medicin. Tager du medicin, er du gravid eller har du en sygdom, er det klogt at tale med sundhedspersonale, før du begynder på et kosttilskud.
Vil du vide mere om hver svamp, har vi uddybende artikler om Lion’s Mane (pindsvinepigsvamp), chaga, reishi og cordyceps.
Vores ekstrakter og tinkturer finder du under funktionelle svampe i vores shop.
Hvad er funktionelle svampe?
Det er en samlebetegnelse for svampe, der bruges til andet end deres smag, for eksempel Lion’s Mane, chaga, reishi og cordyceps. De fleste har en lang tradition i folkemedicinen i Asien, Rusland og Norden.
Hvilke funktionelle svampe er de mest almindelige?
Lion’s Mane, chaga, reishi og cordyceps er de fire, der dominerer markedet. Hver art indeholder betaglukaner og sine egne stoffer, for eksempel erinaciner i Lion’s Mane og triterpener i reishi.
Hvad er forskellen på frugtlegeme og mycelium?
Frugtlegemet er den synlige svamp, mens myceliet er netværket af tråde under overfladen. Mycelium dyrkes ofte på korn, og så kan produktet indeholde stivelse. Derfor er det en god idé at tjekke, hvad produktet er lavet af.
Hvordan laves svampeekstrakter?
Svampene ekstraheres i varmt vand, i alkohol eller med begge metoder. Varmt vand opløser polysakkarider som betaglukaner, mens alkohol opløser stoffer som triterpener.
Hvad siger forskningen om funktionelle svampe?
De fleste studier er lavet på celler og dyr. Studier på mennesker er få og små, og resultaterne varierer mellem arterne. Forskningen er endnu ikke stærk nok til at sige, at svampene har en bestemt effekt.
Kilder
- Peintner, U., Pöder, R. and Pümpel, T. (1998). The iceman’s fungi. Mycological Research, 102, 1153–1162.
- Wasser, S. P. (2002). Medicinal mushrooms as a source of antitumor and immunomodulating polysaccharides. Applied Microbiology and Biotechnology, 60, 258–274.
- McCleary, B. V. and Draga, A. (2016). Measurement of β-Glucan in Mushrooms and Mycelial Products. Journal of AOAC International, 99, 364–373.
- Mori, K. et al. (2009). Improving effects of the mushroom Yamabushitake (Hericium erinaceus) on mild cognitive impairment. Phytotherapy Research, 23, 367–372.
- Klupp, N. L. et al. (2015). Ganoderma lucidum mushroom for the treatment of cardiovascular risk factors. Cochrane Database of Systematic Reviews.
- Hirsch, K. R. et al. (2017). Cordyceps militaris Improves Tolerance to High-Intensity Exercise After Acute and Chronic Supplementation. Journal of Dietary Supplements, 14, 42–53.
- Parcell, A. C. et al. (2004). Cordyceps Sinensis (CordyMax Cs-4) Supplementation Does Not Improve Endurance Exercise Performance. International Journal of Sport Nutrition and Exercise Metabolism, 14, 236–242.
- Peng, H. and Shahidi, F. (2020). Bioactive compounds and bioactive properties of chaga (Inonotus obliquus) mushroom: a review. Journal of Food Bioactives, 12, 9–75.
- Olatunji, O. J. et al. (2018). The genus Cordyceps: An extensive review of its traditional uses, phytochemistry and pharmacology. Fitoterapia, 129, 293–316.
- Kikuchi, Y. et al. (2014). Chaga mushroom-induced oxalate nephropathy. Clinical Nephrology, 81, 440–444.
